BE-KIND 2025 – FULDE VILKÅR OG BETINGELSER
Nærværende vilkår og betingelser ("vilkårene og betingelserne") gælder for din deltagelse i kampagnen. Du bedes læse vilkårene nøje, inden du deltager, da du ved din deltagelse anses for at have accepteret og samtykket i at være bundet af nærværende vilkår og betingelser.
I tilfælde af konflikt eller uoverensstemmelse med andre kommunikationer vedrørende kampagnen, herunder reklame- og markedsføringsmateriale, har nærværende vilkår og betingelser forrang. Du bedes gemme et eksemplar af nærværende vilkår og betingelser.
Arrangøren tager databeskyttelse alvorligt. Ved at deltage i denne kampagne bekræfter du, at du har læst fortrolighedserklæringen på https://www.mars.com/privacy(open in new tab) og på www.mars.com/privacy-policy-danish(open in new tab) og anerkender, at alle personoplysninger, du indsender som en del af din deltagelse, vil blive opbevaret og behandlet med henblik på at administrere kampagnen i overensstemmelse med denne privatlivspolitik, EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) og gældende nationale databeskyttelseslove. Det juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er opfyldelsen af den kontrakt, der træder i kraft, når du deltager i kampagnen.
Arrangør i Danmark:
Mars Danmark A/S, Kay Fisker Plads 10, 2300 København S;
DELTAGERBERETTIGELSE
Kampagnen er åben for personer bosiddende i Danmark med undtagelse af ansatte hos arrangøren og deres nærmeste familie, associerede repræsentanter eller enhver person, der er fagligt tilknyttet kampagnen.
Deltagere skal være fyldt 18 år på datoen for deltagelse.
Internetadgang og registrering er påkrævet. Mobildata opkræves til dit netværks standardpris. En Instagram-konto er påkrævet for at kunne deltage.
Massebesvarelser, deltagere, der bruger flere postadresser, e-mailadresser, telefonnumre eller deltagelse via repræsentanter, tredjeparter, organiserede grupper, syndikater eller aliasser, eller besvarelser, der automatisk genereres af en computer, bliver ikke accepteret. Besvarelser, der modtages på anden måde end angivet i disse vilkår og betingelser, vil blive afvist. Enhver person, der forsøger at omgå deltagelsesproceduren, bliver øjeblikkeligt diskvalificeret. Ufuldstændige og fejlbehæftede besvarelser eller flere besvarelser fra samme person end den daglige, tilladte grænse, bliver ikke accepteret. Besvarelsen skal ske direkte af den person, der deltager i kampagnen. Kun ægte, gyldige besvarelser bliver taget i betragtning.
KAMPAGNEPERIODE
Kampagnen løber fra 00:00:01 d. 01.05.25 til midnat d. 31.05.25. Besvarelser, der indsendes uden for disse kampagnedatoer, vil ikke blive inkluderet i kampagnen. Besvarelser skal være modtaget inden dette tidspunkt for at være gyldige.
SÅDAN DELTAGER DU OG FÅR CHANCEN FOR AT VINDE
For at få chancen for at vinde skal du følge og tagge @bekindsnacks_nordics på din Instagram-story med et billede af din tilpassede BE-KIND-bar.
Hvis din Instagram-konto er privat, skal du sende et screenshot af din tagged story til @bekindsnacks_nordics via en direkte besked for at sikre, at din deltagelse bliver registreret.
Kun én besvarelse per person bliver accepteret. Alle, der forsøger at deltage flere gange, vil blive diskvalificeret.
Kun gyldige deltageroplysninger bliver accepteret, og arrangøren forbeholder sig ret til at diskvalificere og afvise mangelfulde besvarelser. Alle deltageroplysninger er underlagt tjek og verificering.
I tilfælde af mistænkelig aktivitet forbeholder arrangøren sig ret til at anmode om og indhente oplysninger eller skaffe yderligere dokumentation, der bekræfter besvarelsens og vinderens legitimitet.
PRÆMIERNE
Du kan vinde følgende præmier:
4 kasser (a 12 barer) med BE-KIND-barer med forskellige smagsvarianter – svarende til 2 måneders forbrug (48 barer i alt).
PRÆMIEOPLYSNINGER
Der er i alt en (1) præmie, som beskrevet ovenfor, der kan vindes.
Præmien kan ikke overdrages, og den må ikke sælges, bortauktioneres eller annonceres til salg, hverken på internettet, i aviser eller andre steder. Enhver person, der overtræder dette vilkår, bliver diskvalificeret, og præmien trækkes tilbage. Alternativer i form af kontanter eller andre præmier er ikke muligt, hverken delvist eller helt, medmindre der opstår hændelser, der ligger uden for arrangørens rimelige kontrol, i hvilket tilfælde arrangøren forbeholder sig retten til at ændre præmierne til præmier af samme eller højere værdi. Præmierne bliver kun givet direkte til vinderne.
I tilfælde af hændelser, der ligger uden for arrangørens rimelige kontrol, eller hvis svig, misbrug og/eller en fejl (menneskelig eller computergeneret) påvirker eller kan påvirke kampagnens korrekte forløb eller præmietildelingen, forbeholder arrangøren sig ret til at afslutte kampagnen eller ændre nærværende vilkår og betingelser, uanset hvornår, uden ansvar over for deltagere eller tredjeparter, men vil altid bestræbe sig på at minimere, hvordan det berører deltagerne, for at undgå unødig skuffelse.
UDTRÆKNING AF VINDER OG MEDDELELSE TIL VINDER
Lodtrækningen finder sted, når kampagneperioden slutter den 01.06.2025. Vinderen udtrækkes tilfældigt blandt alle gyldige bidrag ved hjælp af et automatiseret computerprogram.
Vinderen får besked senest den 13.06.25 med en bekræftelse pr. direkte besked på Instagram til det brugernavn, der blev oplyst ved tilmeldingen til kampagnen.
Vinderne modtager deres præmie inden for 60 dage efter, at vinderen har fået besked på den adresse, der blev oplyst ved tilmeldingen.
Hvis en udvalgt vinder ikke er berettiget til præmien eller på anden måde overtræder disse vilkår og betingelser eller af en eller anden årsag ikke er i stand til eller afviser at tage imod præmien, forbeholder arrangøren sig retten til at trække præmien tilbage og tildele præmien til en anden deltager ved at vælge en ny vinder blandt alle resterende deltagere i henhold til proceduren, som står beskrevet i disse vilkår og betingelser. Vindere bør gemme deres sms-besked om gevinsten, indtil gevinsten er blevet verificeret.
Arrangøren påtager sig intet ansvar i tilfælde af, at en vinder ikke modtager sin præmie uanset årsag uden for arrangørens rimelige kontrol, herunder i tilfælde af, at en vinder oplyser et forkert mobilnummer eller en forkert adresse eller på grund af postforsinkelser eller tab hos postvæsenet.
I den udstrækning lovgivningen tillader det, vil arrangøren og dennes repræsentanter under ingen omstændigheder være ansvarlige for eller forpligtede til at kompensere deltagere for tab, som eventuelt opstår som følge af deltagelse i kampagnen, og arrangøren påtager sig intet ansvar for tab, skader, personpåført skade eller død, som opstår som følge af vinderens modtagelse af præmien, med undtagelse af hvor en sådan skade eller tab skyldes arrangørens eller dennes repræsentanters forsømmelighed. Vinderens lovmæssige rettigheder berøres ikke.
- Ingen korrespondance: Udtrækningen af vinderne er endelig og bindende, og der vil ikke være anden korrespondance end med præmievinderne.
GENERELLE OPLYSNINGER
Vinderens efternavn kan oplyses på forespørgsel.
Du bedes sende din anmodning til: contact@dk.mars.com inden for 3 måneder efter datoen for kampagnens ophør. Hvis en vinder ønsker at gøre indsigelse mod, at dennes oplysninger offentliggøres, skal de kontakte arrangøren via e-mail til contact@dk.mars.com.
Hvis en vinder anmoder om, at dennes persondata, herunder telefonnummer og adresseoplysninger, slettes, kan arrangøren ikke holdes ansvarlig, hvis en sådan anmodning betyder, at vinderens præmie ikke kan afleveres, eller arrangøren ikke kan yde hjælp, efter vinderens telefonnummer er blevet slettet. Vinderens navn og kontaktoplysninger gemmes i 30 dage, efter præmien er udleveret, således at arrangøren kan behandle eventuelle spørgsmål fra vinderen, og altid i overensstemmelse med Privatlivspolitikken. Efternavn og/eller personlige oplysninger kan gemmes og offentliggøres i henhold til Betingelse 21.
Vindere kan blive bedt om, hvis de samtykker dertil, at deltage i rimelig reklame i forbindelse med kampagnen uden yderligere godtgørelse.
Arrangøren er ikke ansvarlig for besvarelser, som ikke bliver registreret eller er forsinket som følge af tekniske eller andre årsager, uanset hvilke.
Arrangøren forbeholder sig ret til at verificere de vindende besvarelser, herunder ved at bede om vindernes identitet, inkl. dokumentation for alder (som skal oplyses inden for 14 dage, men som ikke bliver gemt efter arrangørens verifikation og indløsning af præmie), og kan afvise at tildele en præmie eller trække retten til en præmie tilbage og/eller afvise yderligere deltagelse i kampagnen samt diskvalificere en deltager, når der er rimelige grunde til at tro, at nærværende vilkår og betingelser er overtrådt (herunder deltagelseskrav) eller på anden vis, hvor en deltager har opnået en urimelig fordel ved deltagelsen i kampagnen eller har vundet uretmæssigt.
- Arrangøren kan efter eget absolutte skøn diskvalificere enhver deltager, der har manipuleret med ansøgningsproceduren eller driften af webstedet, eller som handler på en måde, der er ødelæggende for kampagnen.
Til tider kan webstedet (som det er tilfældet med ethvert websted) ikke være tilgængeligt af årsager, der ligger uden for arrangørens kontrol. Arrangøren kan ikke garantere sammenhængende, uafbrudt adgang til webstedet. Der påtages intet ansvar for vanskeligheder med at deltage eller gøre krav gældende eller for forsinkede eller beskadigede tilmeldinger/krav. Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar for tab som følge af en sådan hændelse.
- Ansvarsbegrænsninger: For så vidt loven tillader det, påtager hverken arrangøren eller reklameparter sig noget ansvar eller hæftelse for:
Fejlagtige, forkerte, ikke korrekte eller mislykkede elektroniske datatransmissioner
Fejl på kommunikationslinjer, uanset årsag, med hensyn til udstyr, systemer, netværk, linjer, satellitter, servere, computere eller udbydere, der er anvendt i nogen del af kampagnen
Manglende evne til at tilgå internettet, det sociale netværk eller webstedet eller internettets eller webstedets utilgængelighed eller en kombination heraf.
For så vidt loven tillader det, enhver tilskadekomst af deltagere eller andre personer (eller deres ejendele), som kan henføres til eller skyldes et forsøg på at deltage i kampagnen.
Hvis en bestemmelse i disse vilkår og betingelser anses for at være ulovlig, ugyldig eller på anden måde ikke kan håndhæves, skal den anses for at være slettet fra disse vilkår og betingelser. De resterende klausuler berøres ikke og forbliver i fuld kraft og effekt.
Denne kampagne og disse vilkår og betingelser (og eventuelle tvister/krav, der opstår som følge af eller i forbindelse hermed) skal være underlagt og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark. Enhver tvist eller sag skal underlægges danske domstoles jurisdiktion.